Et eventyr er aldrig af vejen, og her kommer der en lille fortælling, der handler om håb og drømme, der går i opfyldelse. Den handler også om mere end det.
Historien begynder på det tidspunkt på året, der engang hed kartoffelferien. Inden længe skal kartoflerne tages op, og nede i jorden ligger kartoflerne og venter på det nye liv – det liv, der varer ganske kort, men som er meningen med deres tilværelse.
Kartoffeltoppen er brun og vissen, men der er liv i kartoflerne. De mange søskende er i gang med at drømme om, hvad de skal blive til. Den ældste af dem vil gerne ende i maven på en præsident, og sådan kommer det også til at gå. Kartoflen shiner. Den er blevet til de fineste chips, vendt i olivenolie og salt fra Læsø. Posen med chips bliver fløjet over Atlanten, og Trump spiser af den ved et møde med sin stab. Det er de bedste kartoffelchips han har smagt, og han beslutter sig for, at tolden til Danmark skal sættes ned, så flere af de chips havner på hans bord.
En af de andre kartofler drømmer også stort. Den ønsker sig at blive til kartoffelmos og spist af kongen. Også den får sit ønske opfyldt. Kokken på Amalienborg beslutter sig for, at kongen og dronningen og prinserne og prinsesserne skal have ”brændende kærlighed” en torsdag aften. Også den kartoffel får en særlig mission. Det er den lækreste kartoffelmos, der nogen sinde er blevet serveret på Amalienborg, og det er som ved ”Babettes gæstebud”. Den middag kalder noget frem, der forandrer dem, der spiser med.
En ung kartoffel vil gerne være noget ved musikken, og den kommer med til Skagen festival. To piger deler en bakke pomfritter med ketchup, mayo og remoulade, og de er enige om, at det er de bedste pomfritter, de nogensinde har fået, og de lytter til musikken og oplever fællesskabet på en ny måde.
De mange kartoffelsøskende når vidt omkring, men endnu mangler den yngste at fortælle, hvad han drømmer om. Han er bare en lille fyr, og hans ønske er noget mere ydmygt. Jeg vil gerne være læggekartoffel, siger han. Læggekartoffel råber alle de andre. Så bliver du rynket og mørk og blød og ligger bare i jorden og dør. Ja, siger den yngste; men det er nu det, jeg ønsker mig. Også hans ønske går i opfyldelse. Han bliver taget fra og sat til spiring. En ukendt kraft i ham får de hvide spirer til at gro frem, og da tiden er inde, bliver han lagt i jorden. Der i mørket strækker de hvide spirer sig op gennem den mørke jord. En ny kartoffelplante ser dagens lys, og nye kartofler gror frem af den læggekartoffel, der fik sin drøm opfyldt. Nyt liv vokser frem.
Vi drømmer også. Nogle gange drømmer vi stort. Vi ønsker at blive set og gøre en forskel. Det er os, det hele skal handle om; men der, hvor Gud er med os, kan der ske underfulde ting. Han kan gøre det, ingen af os havde drømt om eller måske håbet på. Andres liv kan blive velsignet gennem os – ikke fordi vi har det som mål, men fordi Guds kærlighed forandrer livet og os.
Den lille læggekartoffel vælger det, som lyder smertefuldt. Den vælger at gå til grunde for at nyt liv kan blive til. Jesus taler om, at hvis ikke hvedekornet lægges i jorden, bliver det kun det ene korn. Det er ham, vi er sammen med, når noget i os går til grunde, og vi må give slip på noget. Det er der liv i. Nyt liv.

Lisbeth Thomsen