Denne skønne sommertid…
Det er sommer – og vi har helt glemt hvor lang vinteren i år har været, for vi bliver fyldt af smil og glæde over naturens storhed af lyse nætter og fuglesang og havets mere rolige og indbydende bølger, der bryder ved stranden. Solen og varmen påvirker vore sind. Som blomsterne gør det, åbner vi os også for lyset. Livet bliver knap så tungt, tyngden omkring hjertet letter, når vi kan sidde ude under de lyse nætters himmel til langt ud på aftenen, hygge os, bare være og tale sammen i gode venners lag.

Det falder ikke svært at følge salmens opfordring ”Gak ud min sjæl, betragt med flid”. I denne salme opfordres vi netop til at gå ud i sommertiden og se på alt det skønne som omgiver os som Guds gave til os: hvert lille blomsterpar på marker og i haver, den grønne skov, liljens pragt, lærkerne og duerne og nattergalens sang, hvedemarken der varsler gylden høst – en skønhed uden lige på denne faldne jord!

Vi har i den grad brug for et sommerlyst sind og sommerens skønhed i disse dage, for jorden er midt i dette naturvidunder stadigvæk en falden jord. Det vidner denne sommer også om til fulde. For i skærende kontrast til sommerglæderne står uroen og den opblussende konflikt mellem Israel og Hamas i Gaza, og den lige så forfærdelige krig i Ukraine og mange andre grumme ting.
Det er så modsætningsfyldt, at vi kan have svært ved at rumme det, og derfor har brug for at blive mindet om, hvordan skaberværket en sommerdag folder sig ud og fylder os med solens stråler, der minder os om, at sommeren også skal varme vore sind. Den skal holde os væk fra kynismen og ligegyldigheden, vi skal lade troen, håbet og Guds Kærlighed varme os, og i en krigstid minde os om, at vi bliver sendt os ud i verden omkring os med den gave og den fordring, at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv – det er næstekærlighedens ansvar og medmenneskelig respekt det gælder.
Glædelig sommer
Schjoldager