Alstrup Kirkes historie 
Da Alstrup Kirke blev bygget omkring år 1200, var den endnu mindre, end den er i dag. Den ældste del af kirken var i romantisk stil, bygget i granitkvadre og med træloft. I middelalderen blev det oprindelige kor rakt ned, og et nyt korparti blev opført i skibets bredde. Ligeledes er kirken forlænget mod vest, idet der blev bygget et smalt tårn, murene blev forhøjet, der blev bygget et våbenhus, og der blev lavet ribbe-hvælvinger i skib og kor.
Vi ved ikke så meget om kirken, før vi når hen omkring midten af 1700-tallet - udover at den har hørt til Børglum Kloster. Men fra 1745 til 1797 har vi temmelig nøje underretninger om kirken gennem gamle synsprotokoller fra Aalborg Stift.
I 1745 har der været foretaget syn, og her blev det påpeget, at begge skriftestole og degnestolen var særdeles brøstfældige. Altertavlen, som var synsudsat ved forrige syn, var endnu ikke lavet i stand. Et vindue var blæst ud, en stor bjælke helt rådden, blytaget var en del beskadiget, klokken havde længe ikke kunnet ringe, og knebelen lå på jorden. Men trods de alvorlige mangler sker der ikke noget, og i 1752 må man konstatere, at det er blevet endnu værre. På det tidspunkt var kirken ejet af Andreas Ingstrup, som ejede Abildgaard i Alstrup. Han opholdt sig for det meste i København og ignorerede alle henvendelser om at foretage forbedringer i Alstrup Kirke. På grund af en alvorlig synsrapport sendte Stiftsøvrigheden i Aalborg en klage til Kancelliet i København med forslag om, at man skulle fratage Andreas Ingstrup kirken og sælge den på auktion. I august 1787 begynder en langvarig proces, som først fandt sin afslutning den 23. julli 1794.
Forfaldet blev større og større - ja, så stort at man ikke anså det for forsvarligt at bruge kirken mere, og Alstrup-beboerne blev henvist til at bruge Vester Hjermitslev Kirke. Ejeren af Vester Hjermitslev Kirke mente derfor, at han skulle have en eller anden form for kompensation, for han blev ikke berettiget til tiendeindtægten fra Alstrup sogn, og den kompensation blev Alstrup Kirkes blytag.
I løbet af de syv år fra 1787 til 1794 var der mange diskussioner om Alstrup Kirkes fremtidige skæbne. Stiftamtmanden mente, at det ville være det billigste at rive kirken ned og i stedet bygge til Vester Hjermitslev Kirke. Men ved kongelig resolution af 23. juli 1794 blev det fastslået, at kirken skulle sættes i stand. Det blev en omfattende historie, for alt var faktisk ødelagt. Store dele af murværket måtte sættes om, alt træværk skulle fornyes, der blev lagt nyt tag og alt inventar blev fornyet. Årstallet 1797, som står på våbenhuset, er markeringen af, at kirken nu er genindviet.
Istandsættelsen var dog kun nødtørftig, og først ved synet i 1809 konstateredes det, at det eneste der manglede at blive lavet, var at få malet prædikestol og altertavle. Desuden manglede der stadig en kirkeblok. Ved restaureringen måtte man fjerne kor-hvælvingen og erstatte den med træloft.
Kirken var ejet af kongen fra 1794 til 1806, og det er antageligt derfor, at kongen, Chr. 7's navnetræk står sammen med genindvielsesåret.
Siden kirken overgik til sognets varetægt i 1912, er den blev værnet om, og nu er der ingen risiko for, at kirken skal få en krank og skændig skæbne. Alstrup Kirke er med plads til 100 mennesker en af de mindste landsbykirker i Danmark, beliggende i et af de mindste sogne i landet. Af 70 beboere er kun de 62 medlemmer af folkekirken.
Alstrup Kirke set fra sydvest.
Koret i Alstrup Kirke med alterbord og altertavle.
Et kig gennem skibet i Alstrup Kirke med koret mod øst...
Og mod vest...
Døbefonden er den vendsysselske type, som M. Macheprang i Danmarks middelalderlige Døbefonde kalder for terningkapitæl. Lys og blomster i en niche i triumfvæggen.
Alstrup Kirke Prædikestol
Prædikestolen er fra 1700-tallet med indgang gennem en rundbuet åbning i triumfvæggen. I felterne ses symbolerne på de fire evangelister Matthæus, Marcus, Lukas og Johannes.
Symbolet på evangelisten Matthæus | Symbolet på evangelisten Markus
Symbolet på evangelisten Lukas | Symbolet på evangelisten Johannes