Giv hinanden et påskeæg!
Jeg er med garanti ikke den eneste, der går og glæder mig i takt med, at vaccinen mod CoViD-19 forhåbentlig bliver spredt rundt om i landet. Det år, der er gået siden sidste marts, hvor alt blev lukket ned, og corona ikke længere kun var den lysende cirkel om solen eller den lysende glorie på malerier af Jesus, har været mærkeligt for os alle og hårdt for mange. Et år der viser hvad fx adskillelse, afstandskrav, frygt for sygdom, nedlukning og mangel på nærvær kan gøre ved mennesker, og hvor hurtigt de, der lever med frygt for ensomhed, kommer i dens risikogruppe. Det er måske i skrivende stund at spå om fremtiden, men jeg håber, at vi i år kan holde påskegudstjeneste. Den måtte vi aflyse sidste år, og den mangler jeg stadigvæk. Kan vi på nogen måde afholde den i år, så bliver den for mig et tegn på bedre tider, at vi er kommet så langt at vacciner virker, at hverdagen kan blive normal igen og at vi måske så småt kan begynde at se mere til de mennesker, som vi har måttet holde afstand til så længe. Påskegudstjenesten er hvert år håbets gudstjeneste, et håb om liv og tilværelse for mennesker, et håb om nærvær mellem Gud og mennesker, og i år bliver det ekstra tydeligt, at det håb skal gælde ikke kun til påske men i vor hverdag hver eneste dag. Påskegudstjenesten bliver helt som at finde et påskeæg i år! Ægget har mange betydninger, der knytter sig til påsken, for eksempel bliver æggets ubrudte skal symbol for den forseglede grav, som Jesus bryder ud af påskemorgen eller som et symbol på Jesu opstandelse, glæden herved og nyt liv, ligesom det bliver brugt som et tegn på forår og frugtbarhed - livet, der bryder igennem vinterens hårde skal.
Særligt i den ortodokse kirke er der en lang tradition for at give æg til hinanden, typisk overrækkes ægget som værtsgave sammen med ordene: ”Kristus er opstanden”, hvortil værten gerne svarer: "Han er sandelig opstanden”. Historisk er det svært at sige præcis, hvor og hvornår traditionen med påskeæg er opstået, men helt tilbage i Middelalderen kan man finde eksempler på, at man anvendte dekorerede hønseæg i forbindelse med påske. Nogle af de ældste danske påskeæg, man med sikkerhed kender til, er dem, som Leonora Christine omtaler i ”Jammersminde”, hvor hun beskriver, hvordan hun udvekslede dekorerede påskeæg med en medfange i Blåtårn
Der er mange måder at dekorere æggene på, malede, tegnede mønstre, dekorative ridser, eller kogt med forskellige naturlige farvemidler som f.eks. løgskaller eller rødkålsblade. Det skal så være opfordringen herfra, lad os give hinanden nye håb – giv hinanden et påskeæg!

Kristian Schjoldager