Der er ingenting der maner …

Den 15. juni er det Valdemarsdag, og i år fylder Dannebrog præcis 800 år, Dannebrog er dermed verdens ældste nationalflag, og mange danskere holder af det som vores fremmeste nationalsymbol.

Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen den 15. juni 1219, idet den danske konge Valdemar Sejr var ved at tabe et slag i Estland, men så faldt Dannebrog ned fra himlen, og danskerne vandt slaget. Dannebrog har været med på slagmarken utallige gange siden da, og i en tid med EU og globalisering er det også blevet genstand for ideologiske slag. En anden forklaring kunne være, at kongerne Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag begyndte at tage tempelriddernes symbol til sig og benytte det som kongens flag, og i denne tradition trækker korsflaget rødder tilbage til de romerske kejsere, der blev døbt i 300-400 tallet. Valdemar Sejr havde selv fået velsignelse af paven til at drage på korstog, og også Valdemar Atterdag benyttede sig af korssymbolet. Og så blev det kongens og Danmarks flag.  

Når det så er sagt, så bruger vi vores flag flittigt og ganske unikt, når vi kigger på, hvordan andre lande bruger deres flag, så må vi sige, at Dannebrog har en høj grad af folkelig samlingskraft. Danskerne hejser ofte flaget. Lige så snart der er en forsamling eller noget vigtigt at markere, på fødselsdagen, på helligdagen, i villahaven, på juletræet, til fest og i sorg. Dannebrog rejser følelser, det hjælper os med at udtrykke holdninger og tro, men det er nok de færreste, der tænker over, hvad symbolet i midten står for, at vi med stolthed hænger et frygtet torturinstrument op i flagstangen, når vi virkelig skal fejre noget. Når vi puster lysene ud i lagkagen og i den hvide røg fra lysene er der kun blodfarve og kors tilbage i rå mængder på små papirsflag. Og så fordeler vi ellers kagen mellem os i store stykker under glæde og jubel – velbekomme!!

Men Valdemarene havde alligevel fat i noget, for det er værd at bemærke, at det er det tomme kors, vi flager med, det er sejrens kors, for Jesus er væk, han er opstanden. Det tomme kors er symbol på den opstandne og levende Frelser, der ved sin død og opstandelse sejrede over døden. Guds Kærlighed er stærkere end døden, lyset fra påskemorgen er stærkere end mørkets magt. Det er et håb, der gennemsyre hele vores kultur og vores menneskesyn, og det er et håb vi kan leve hele vort liv på. Det tomme kors er langt stærkere og dybere end noget andet tegn vi har, for det tegn står der tilbage, uanset hvor hårdt og udslettende brutalt livet kan være – vi flager med håbet, og det har vi nu gjort i 800 år.

Kristian Schjoldager