Pinsen er den tredje af kirkens store fester og ikke mindre vigtig end jul og påske. Det sidste fremgår bare ikke helt af den stilfærdige måde, vi passerer pinsen på og heller ikke af den viden, man i almindelighed har om denne Helligdag. Vi ved selvfølgelig alle, hvad pinse er! Pinse er jo pinseskovtur og pinsemorgen med en anemonedækket skovbund - pinse er pinsesolen der danser - eller bare pinseliljer på rækker og lysegrøn bøgeskov. Pinse er forår og en ekstra fridag - og pinsen er nyspirede kartoffelplanter. Pinse er morgen i maj når det grønnes.

Men selve Pinsen som kirkelig begivenhed har mange svært ved at sætte ord på. Hvorfor fejrer vi pinsen, og hvad betyder alt det her med Helligånden egentlig? Det kan være svært at
forklare sådan helt konkret, for hvilke ord skal man dog bruge. Nogen siger det er kirkens fødselsdag, og det er måske også rigtigt, men bare det ikke bliver som fjernsynets nytårssketch ”90-års fødselsdagen”, hvor alt helst skal være som det plejer at være, selvom der kun er en skygge tilbage af det, som var engang. Det ville være frygtelig ærgerligt, hvis vi kun ser kirken som en institution, der ikke kan tåle realiteterne og helst ikke rystes alt for meget i sin tro på, at alting er ved det gamle – og hvis fødselsdag nærmest er en slags mindefest, hvor vi mødes og snakker om de gode gamle dage! Hvis det er sådan vi ser på kirken, billedet som mediernes til tider karikerede opridsning – så kan vi godt gå hen og få det svært, for sådan er verden ikke skruet sammen, og det godt det samme.

Heldigvis har pinsen og kirkens fødselsdag for mig en helt anden betydning. Kirken set som et fællesskab, der går ud i verden, fuld af livsånde, med hænderne rakt åbent og tillidsfuldt frem. I det lys er pinsen måske slet ikke så svær at forstå. Helligånd som livsånde i mennesket!

Den livsånde, der gør, at vi tør tro på hinanden, på Gud og sig selv!
Den livsånde, der gør håbet levende og giver håbet krop!
Den livsånde, der gør kærligheden levende og hiver kærligheden krop!

Pinsen minder os om, at tro og håb er ikke bare smukke ord og kærligheden er ikke kun toldfrie tanker, men Helligånd, der lever i os så nær på os selv, vigtig og ny, som hvert eneste åndedrag vi tager. Livsånde, der gør at troen, håbet og kærligheden, bliver synlig og får kød og blod i os, og det vi gør for hinanden.

Schjoldager