Det er altid værd at håbe

Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, som så mange glæder jeg mig selvfølgelig også til at være sammen med familien, spise god mad, hygge, traditioner, gaver og alt det andet, der hører med, men jeg glæder mig også til julegudstjenesterne.

Der er for det første noget helt særligt ved at være på arbejde som præst juleaften i et par landsogne som vores, for hvor ser jeg mange glade mennesker den dag, når jeg glad sætter mig til bordet den aften, er det blandt andet også fordi jeg har fået lov til at ønske henved 800 glade, smilende og frydefulde mennesker en glædelig jul med et oprigtigt ønske om, at det også må blive det. Så megen glæde samlet på et sted, det er da skønt. Nogle vil kalde det tom eller gold ritualisme, at så mange danskere går i kirke juleaften, men dem om det, hvis de endelig vil ødelægge stemningen og gøre 1/3 del af befolkningen i landet til tankeløse traditionalister, så pessimistisk tillader jeg mig ikke at være. Selvfølgelig er der tradition, hygge og ritual i en juleaftensgudstjeneste, men når det er sådan, så er det netop fordi, der er et både dybsindigt, eksistentielt, betydningsfuldt og glædeligt budskab, som vi kan hvile i, bagved. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at der bliver lidt at tænke over og tage med hjem og gumle mentalt over ved bordet, for hvor ville det dog være trist, hvis julen mistede sit indhold, når vi nu gør så meget ud af den, og når den nu indeholder så mange dybe perspektiver på håb i vores tilværelse;

Julen er den yndigste rose der er fundet.

Julen er et fantastisk kys til os af alt det, der er godt og levende på kloden.

Julen er en kærlighedserklæring, der er så ubetinget, at det faktisk ikke kan lade sig gøre bare at passe den ind i vor hverdag.

Julen er et guddommeligt påfund, der alligevel er så jordnært at menneskene kan se det somme tider og gribe det.

Julen er en begivenhed, der vælter al orden og rimelighed væk under os og la’r kærligheden springe frit ud helt uden sikkerhedsudstyr.

Julen er en satsning på os, som kun kærlighed kan præstere.

                                                                                                                                        (af Jens Rosendal)

Jeg synes det er så flotte og velvalgte ord, som beskriver det jeg mener, og som alligevel har en umiddelbarhed i sig, og det er måske det der skal til - umiddelbarheden i at løfte blikket fra det som har tendens til at fylde i tilværelsen – tænk bare en satsning på mennesker på trods af uansvarlighed, krig, klimakrise og økonomiske udfordringer for handelsbalancen. Julen fortæller os om det barn i krybben, som bare ligner et helt almindeligt barn – at det barn kom alene af den grund at gøre godt. Alene for at minde os om, at det gode findes, og at det findes blandt så meget andet i dig og mig, når Guds Kærlighed tager del i hver eneste af os. Det barn er et tegn på, at du og jeg er med i Guds historie. Det barn minder os om, at livet handler ikke om, hvad vi kan få ud af det, men om hvad vi kan få ind i det.

 Med håbet om en glædelig til alle

Schjoldager